Torsdag d. 25. februar 2027 kl. 19:30-21:30 - René Rasmussen

Foredrag om Vikinger og varulve - Sønderjyder i Det tyske Ubådsvæsen 1914-1918
Bliv klar til foredraget og besøg Havets Hemmeligheder og Sea War Museum's ubådsudstilling.
Max Valentiner og Robert Moraht er de to mest kendte sønderjyder i det tyske ubådsvæsen under Første Verdenskrig. Valentiner var den 3.-mest succesfulde tyske ubådskaptajn og Moraht sænkede det største allierede orlogsskib under krigen. Begge modtog den fornemme orden Pour le Mérite.
Men flere end 50 andre sønderjyder gjorde tjeneste i det tyske ubådsvæsen. Og flere end 30 af dem faldt. De sejlede med alle typer af ubåde og oplevede alle faser af ubådskrigen på allernærmeste hold.
I foredraget vil René Rasmussen med udgangspunkt i ubådsfolkenes personlige historier fortælle om deres farefulde og kontroversielle krigsindsats.